Chieftains historie .

Chieftains historie .

Chieftains MC har været en del af den danske Biker-kultur, fra før, at det at være Biker blev et synonym med store biler, chunky guldkæder og funklende nye Harley Davidson motorcykler. Klubbens Motherchapter blev grundlagt i Lawrence, Massachussets, USA i 1976. Vi tog kontakt til dem via en adresse i Easy-Rider Magazine og efter nogle år som Prospects under den amerikanske afdeling blev Chieftains MC Borderland en realitet i Rødding i juni 1979. Efter en del tovtrækkeri med kommunen fik klubben lov til at opføre et klubhus på en byggegrund stillet til rådighed af Rødding kommune, grunden er sidenhen blevet købt af klubben. I starten af 80`erne åbnede CMC en afdeling i Holland, den fungerede desværre ikke og de måtte lukke ned igen i 1987. I Danmark udvidede CMC i 1996 med et Chapter i Esbjerg. Chieftains MC Seaside blev sammensat af medlemmer fra AMC og 4 medlemmer fra CMC Borderland. I 2004 blev Chapteret i Drammen, Norge medlemmer i CMC. Klubben hed tidligere Bullock MC og havde på daværende tidspunkt været venskabsklub med Chieftains MC i mange år. I juni 2009 havde Chieftains MC Borderland 30 års Anniversary, hvilket blev fejret med et brag af en fest. Chieftains afdelinger i Norge og USA består i stadigvæk.